Latinerkvarteret

Nørre Kvarter - et historisk kvarter i København

Nørre Kvarter ligger i den nordøstlige del af biskop Absalons middelalderlige København. I middelalderen var det et af byens geografisk set største kvarterer, men ret tyndt befolket. I og med at byen voksede stærkt, specielt efter at det kongelige hof flyttede til København i 1400-tallet, blev Nørre Kvarter en mere beskeden del af den indre by. I dag er kvarteret en ganske lille del af storbyen København, men har i forhold til de andre kvarterer i middelalderbyen stadig et relativt stort element af boliger. In hele den indre by er der kun Nansensgadekvarteret og kvarteret omkring Sankt Pauls kirke med Nyboder der har flere beboere. De første indbyggere slogsig ned langs centralgaderne Vestergade og Nørregade. Her fandtesder enkelte stenhuse, herunder rådhuset. Begge de store brande fra1728 og 1795 medførte en omstrukturering af byplanen. Teglgårdstræde blev flyttet til sin nuværende position som en forlængelse af Lille Larsbjørnsstræde, efter at det havde været mere skråt i forhold til Sankt Peders Stræde. Larslejsstræde blev videreført til Nørre Vold og de fleste gader blev gjort bredere. Husene på gadehjørnerne fik skåret deres hjørne af, for at de store brandstiger kunne drejeom hjørnet. Stigerne var blevet længere, fordi alle énetages- og toetageshuse fik sat en eller flere etager ovenpå. Forhusene blev bygget op som grundmurede huse og når de bestod af genbrugsmursten blev de pudsede med mørtel. Bagved kom der flere og flere side- og baghuse i bindingsværk, således at de store og små haver der oprindelig havde været der, forsvandt. Omkring 1900 var kvarteret næsten uden træer. Kun omkring Sankt Petri kirke og foran Valkendorfs Kollegium var der små anlæg.

Selvom rådhus, bispegård og universitet var beliggende i kvarteret, var dets socialstruktur altid beskeden. Adel og storborgerskab fandtes ikke, men et utal af håndværkere og småhandlend e. Sammen med deres familier fyldte tjenestefolk og soldater de mange sm& aring; étværelses- og toværelseslejligheder i de indre stræder. Skt. Petri kirke, oprindelig en af beboernes to sognekirk er, blev lukket efter reformationen men oplevede et nyt liv som den tysk- lutherske menigheds kirke, som den er den dag i dag. Kirkens præste gårde, kantor- og graverhuse, skoler og stiftelser var og er en bet ydelig del af kvarterets byggemasse. De fire randgader, før volden es sløjfning dog kun i Nørregade og Vestergade, var oprinde lig også borgerskabets gader, hvor storkøbmænd og akad emikere havde deres boliger. Det er også her de store hoteller, Fol keteatret og Politikens Hus havde deres adresser.

I 1800-tallet slog småindustrien sig ned i Nørre Kvarter,flere og flere virksomheder fik en dampmaskine. Til gengæld forsvandt det gamle bryggeri- og brændevinserhverv næsten helt. Værtshus- og gæstgivererhverv holdt sig meget længere og har bevaret en ubrudt kontinuitet til i dag takket være kvarterets helt centrale beliggenhed i forhold til Rådhuspladsen og til N&oslas h;rreport Station. Til trods for kloakering, elektrificering og anlæggelse af telefonforbindelser (Telefonselskabet havde sit hovedsæd e mellem Nørregade og Larslejsstræde), gik kvarteret i anden anden halvdel af 1800-tallet mere og mere i forfald, de velstående flyttede væk og boligmassen blev ikke holdt vedlige. Omkring 1900 stod mange boliger ledige i længere tid. Det havde til følge, at vinduesprostitutionen efter 1910 holdt sit indtog her, efter at Vester Kvarter havde gennemgået en tiltrængt sanering. Den holdt ud til starten af 1970erne indtil saneringen satte ind for alvor og Halmtorvet trak dens kunder væk Indtil da var mange vinduer i Teglgårdstræde, Larsbjørnsstræde og Sankt Peders Stræde lejet ud til "duerne". De tyve år efter første verdenskrig med de lave huslejer lokkede antikvariater, mønt- og frimærkehandlere til kvarteret. Denne udvikling var til dels forudsætning for et ny t miljø med unge eksperimenterende og tolerante tilflyttere, der i1960erne satte deres præg på Nørre Kvarter. Fø rst tyve år senere var de fordrevet af stigende huslejer, saneringe r, lejlighedssammenlægninger og nedrivninger. Årene mellem 19 65 og 1980 kan man kalde for Nørre Kvarters guldalder: en symbiose eller rettere sagt parabiose af udenlandske og danske alternative kunstn ere, kunsthåndværkere, ludere, småkriminelle, bø sser, musikere, forfattere, journalister og de oprindelige småborge rlige, dog frisindede beboere skabte et enestående dynamisk og ungd ommeligt miljø af meget stor livskvalitet. Kvarteret blev nu kendt over hele landet under sit gamle latrinære navn "Pisserenden& quot;, et navn der oprindelig var reserveret til Larsbjørnsstr&ael ig;de. Efter denne epoke blev Nørre Kvarter et fashionabelt indk&o slash;bskvarter for unge og alternative, om dagen ofte helt unge, om afte nen med sine spisesteder for de unge på tredive. Det gamle hå ndværksmiljø med de klassiske erhverv som smed og skomager og de specialiserede som gravør, gørtler og litograf er forsvundet med de billige baghus- og sidehusværksteder. I dag er det fotografer, reklamebureauer og arkitekter der har sat sig på de små erhvervslejemål, der er tilbage. De manglende parkeringsmuligh eder og det høje huslejeniveau vil i fremtiden styre kvarterets ud vikling. Nørre Kvarter eller Pisserenden bliver det alternative st røg med få beboere og funshopping og cityevents for udefra kommende københavnere og turister.

Nørre Kvarter har kun få gange spillet en fremtræde nde historisk rolle. Herfra forsvarede kvarterets borgerværn Vester vold og Nørrevold mod svenskerne i 1658. Det fik som tak en fane af Frederik III med et emblem der viser fire arme, der holder hinanden fast og derunder devisen "Forvar hvad du har". Overgangen til absolutismen blev to år senere også aftalt i kvarteret, nemlig i bispegården i Nørregade. En opfindelse af verdenshistorisk rækkevidde hører til i samme gade. Der hvor nu Telefonhuset står, opdagede H.C.Ørsted i 1820 elektromagnetismen. Han havde det meste af sit virke og sin bolig i Nørre Kvarter.

Nørre Kvarters Beboerforening

Nørre Kvarters Beboerforening repræsenterer beboere og forretningsdrivende i middelalderbyens nordøstlige hjørne, hvis inderste kerne også bærer det latrinære navn Pissere nden. Den har siden sin stiftelse i 1983 - der var også en forl&osl ash;ber for foreningen - holdt øje med kvarterets ve og vel, f&o slash;rst og fremmest de spekulative saneringer i de indre stræder i 1980erne. Ved demonstrationer, gode kontakter til medier og politikere og, efter nogle overskudsgivende gadefester, med en retshjælpsfond har den holdt de værste boligspekulanter ude. En harmonisk balance mellem småerhverv og boliger ligger foreningen stadig på sind e. Et andet formål er også at skabe gode naboforhold mellem gamle og unge, tilflyttere og "indfødte" i det eneste boligkvarter, der er tilbage i Københavns middelalderby.

Man kan melde sig ind i foreningen ved at indsende 50 kroner - medlemskontingentet 1999-2000 - til BG-Bank 137-7388, Nørre Kvarters Beboerforening, Larsbjørnsstræde 17, 1.t.v. Giroindbetalingsk ort findes normalt i de lokale kiosker.

Koordineringsgruppen:

sekretær Marietta Bonnet, Studiestræde 17, tlf. 33 11 23 39 eller 33 12 31 74
marietta@finansanalytiker.dk

kasserer Jan E. Janssen, Larsbjørnsstræde 17, tlf. 33 14 41 90
JanJanssen@fc.skolekom.dk

medlem Emmer Damgaard, Studiestræde 21, tlf. 33 91 00 63
emmer1@rocketmail.com

Bogen om kvarteret

I 1997 udkom jubilæumsbogen i anledning af genopbygningen af kvarteret mellem Nørre Vold og Vestergade efter den store brand i 1795. Den har fået navnet "Nørre Kvarters Krønike&q uot; og er skrevet af to beboere i kvarteret, skribent og journalist Alla n Mylius Thomsen og historiker Jan E. Janssen. Den spænder fra forh istorien helt til dette århundrede, med hovedvægten på tiden efter 1900. Specielt erhvervslivet men også kvarterets social e liv, herunder værtshuslivet er taget med. Det enestående in tellektuelle og kunstneriske miljø, der voksede frem efter 1960 ko rtlægges også i "Nørre Kvarters Krønike&qu ot;. Fra H.C. Ørsted til Sanne Salomonsen, fra de mange bryggerg&a ring;rde og brændevinsbrænderier til Montmartre, alt er taget med og for en dels vedkommende baseret på hidtil ikke publicerede kilder og billeder. Bogen blev taget godt imod i Jyllandsposten, Politike n, TVLorry, Ekstra Bladet, Berlingske Tidende, Rendestenen og City Avisen.

Kvarterets bog er udkommet hos HighTech Prepress og Nørre Kvarters Beboerforening og har 280 sider, 152 s/h illustrationer og er i format 17 x 24 cm, garnhæftet med flerfarvet højglansomslag. Bogladeprisen er 358 kroner inkl. moms. Den kan bl.a. ordres hos den lokale Politikens Boghalle på Rådhuspladsen 37, København V.